| Vil du være mentor? |
|
|
|
Erfaren mand – eller kvinde! – er god at gæste! - Mentorordning for unge menighedsrådsmedlemmer
Unge mangler støtte
Mange unge menighedsrådsmedlemmer fortæller, at de savnede vejledning og hjælp til at komme godt i gang med arbejdet, da de lige var blevet valgt til menighedsrådet. Det er en af årsagerne til, at mange ikke vælger at genopstille til menighedsrådsvalg. Tilbud til nye menighedsrådsmedlemmer
Derfor har ”Ung i kirken” oprettet en mentorordning, hvor alle menighedsrådsmedlemmer under 35 år bliver tilbudt at indgå i et mentorforhold med et erfarent menighedsrådsmedlem. Tanken er, at den unge kan bruge den ældre som sparringspartner omkring opstart, udfordringer i arbejdet og andre relevante emner. Derved skabes øget trivsel for den enkelte unge i menighedsrådet samt for hele folkekirken større mulighed for at en tidssvarende kirke for og af unge. Hvorfor blive mentor?
- Fordi de unge har brug for den sparring og vejledning du kan give.
- Fordi folkekirken har brug for de unge voksne som aktive medspillere.
- Fordi du selv bliver udviklet af at påtage dig mentorrollen.
- Fordi det giver dig værdifuld førstehåndsviden om en ung voksens tanker og ønsker for folkekirken.
Hvad får man ud af det?
· Læring om at lære fra sig gennem rollen som mentor.
· Indsigt i hvad unge voksne tænker og ønsker for fremtidens folkekirke.
· Mulighed for at følge med i en anden lokal kirkelig leders udvikling i menighedsrådsarbejdet.
Hvad er en mentor? En mentor er en person, som aktivt vælger at dele sine erfaringer og viden med et andet menneske på en sådan måde, at det bliver til gavn for den andens selvstændige udvikling og realisering af ambitioner og potentiale indenfor et givent område, f.eks. menighedsrådsarbejde eller andet kirkeligt arbejde. Hvem kan blive mentor?
Alle nuværende og tidligere menighedsrådsmedlemmer, som har tid og lyst til at dele deres erfaringer. Andre, som besidder viden og erfaringer omkring menighedsråd. Hvordan sætter vi folk sammen?
Alle, som melder sig, bliver interviewet. Herefter sammensættes mentorparrene efter den enkelte mentees (således kaldes den person, der har en mentor) behov og ønsker i forhold til interesseområder, opgaver i sognet, udfordringer i den kommende periode osv. Hvordan kommer det i gang?
Efter interviewrunden tager mentor og mentee og evt. tovholderen fra "Ung i kirken" et indledende møde, hvor man finder ud af, om kemi og forventninger passer sammen. Her taler man bl.a. om: - Gensidige forventninger
- Redskaber
- Udbytte af ordningen
- Samtaleformer
- Mentorskabslogbog.
Hvor længe varer det?
Mentorforløbet er foreløbigt planlagt til at køre i et år. Man kan naturligvis aftale at stoppe tidligere. Der vil utvivlsomt også blive mulighed for at fortsætte længere. Hvordan og hvor tit man mødes, aftales mellem mentor og mentee. Hvor meget koster det? Det koster ikke noget at blive mentor, og da ”Ung i kirken” får støtte af bl.a. Y’s Men Region Danmark, koster det kun et symbolsk beløb at blive mentee, nemlig kr. 195,-. Det kan dækkes af menighedsrådets kursusbudget. Du kan læse mere om mentorordningen her eller tilmelde dig ved at udfylde nedenstående. Du er også velkommen til at kontakte os på tlf. 33 73 00 33, hvis du vil vide mere.
|